Sporadiske glimt fra livet som hverdagsmor og fritids-klatmaler
onsdag den 11. marts 2009
Vinterkæk
I går plukkede Frederikke vintergækker og dorothealiljer i haven. Det er svært at sige "vintergæk", og hvem kan nænne at rette hende, når hun siger "vinterkæk" i stedet? Kæk var hun i hvert fald i sin røde flyverdragt og stribede hue, mens hun ribbede bedet for dorothealiljer.
Emilie har også plukket vintergækker til sin mor. Da vi ikke har dem i haven spurgte jeg - lidt bekymret - hvor hun havde dem fra. "Ude på vejen". ??? "De voksede lige ved fortovet" Det viste sig, at hun havde "lånt" dem i en privat have, som har et stort, fladt stenbed i forhaven. Det er fyldt med misundelsesværdigt mange (!!!) vintergækker, så ejeren savner nok ikke den lille håndfuld - men jeg forklarede hende dog lige, at det altså var en privat grund, selv om der ikke er en hæk eller et plankeværk rundt om bedet. Skulle jo nødig blive uvenner med ejeren - man skulle jo gerne kunne tigge lidt løg på et tidspunkt :o)
1 kommentar:
Emilie har også plukket vintergækker til sin mor.
Da vi ikke har dem i haven spurgte jeg - lidt bekymret - hvor hun havde dem fra.
"Ude på vejen".
??? "De voksede lige ved fortovet"
Det viste sig, at hun havde "lånt" dem i en privat have, som har et stort, fladt stenbed i forhaven. Det er fyldt med misundelsesværdigt mange (!!!) vintergækker, så ejeren savner nok ikke den lille håndfuld - men jeg forklarede hende dog lige, at det altså var en privat grund, selv om der ikke er en hæk eller et plankeværk rundt om bedet. Skulle jo nødig blive uvenner med ejeren - man skulle jo gerne kunne tigge lidt løg på et tidspunkt :o)
Send en kommentar