mandag den 30. marts 2009
Halvvejs med blomster
Så er det tid til at blogge lidt om hæklerier.
Jeg er ca halvvejs med blomsterne til en vest.
Jeg var ved at øve mig på nogle hjemmekomponerede blomster, da Frederikke sagde, at hun også ville have sådan nogen "når hun blev en stor dame".
Hvem kan sige nej til det? Så nu bliver det til en lille vest, når der er blomster nok.
Frederikke følger meget nysgerrigt med i projektets fremdrift. Det går jo ikke så hurtigt, men et par stykker om dagen bliver det da til. -Men hun mener jo, at den er færdig i morgen, og hvis jeg er for langsom kan far da bare strikke den færdig, for han er hurtig!
Da jeg var ved at lave mere te i dag, sad tøsen pludselig og var ved at hækle en af blomsterne færdig for mig. Dyb koncentration. Det kunne jeg ikke stå for, selvom det plejer at være strengt forbudt at lege med mors garn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er trods alt nok bedre, at Frederikke og ikke Mik "strikker" vesten færdig...
Søde farver - jeg kan godt forstå hun er utålmodig.
Det ser fint ud! Dejlig ide med en blomstrende vest. Den er hermed lagt på min to-do-liste!
Send en kommentar