Overvejelser

Der er mange overvejelser, der kører rundt i hovedet på mig.

Hvad skal der ske med bloggen? Hvis jeg var en stor supermarkedskæde og bloggen en butik, så var den nok lukket for længst. Butikschefen bruger i hvert fald mere tid på at drikke the og spise chokolade fra hylderne end på at status.

Jeg kan også skift spor og begynde at blogge kostomlægning, diagnose og billeder af bagværk i forskellige stadier (jeg bliver aldrig nogen fan af dej-fotos for slet ikke at snakke om surdejsportrætter!)

Og så er der de mindre overvejelser:
Hvad skal der ske med det lækre Cascade-garn jeg har vundet? Lige nu er det på vej til at ende som et Acaica-tørklæde. Men der er måske ikke garn nok... .

Lidt nyt er der da

Der sker godt nok ikke ret meget lige her...
Seneste billeder var noget med sne og påske på.

Jeg havde helt misset, at jeg havde fået noget award. Tak, men da det nu er så lang tid siden, tror jeg bare, at jeg laver snigeren og snyder mig udenom.
(Jeg er i øvrigt ikke særlig god til "17 ting du er taknemmelig for").
Så sorry, at jeg ikke får sendt den videre.

Jeg har også vundet. JEG HAR VUNDET! J-E-G H-A-R V-U-N-D-ET et-eller-andet hos Frau Putz.
Jeg glæder mig til at se, hvad hun har fundet på. Jeg er sikker på, at jeg vil blive glad for uanset om det er hårdt, blødt eller hjemmebagt.

Og så skal jeg snart igang med at forsøge (ja ja, mange tilløb) at male igen. Forhåbentlig kommer jeg bedre fra start end sidste år. Jeg har nogle ideer (hvilket er mere end sidste år). Desværre stiger ambitionerne år for år, så det bliver hårdere og hårdere at blive bare tilnærmelsesvis tilfreds. Heldigvis findes der inspirerende personer, skarpe øjne og hårde indpiskere, der kan hjælpe med at drive mig fremad.
Mere om det på et senere tidspunkt.

Apropos indpisker, så er jeg startet til noget cross training/fitness/svede-noget lige rundt om hjørnet. Gisp, hvor er jeg ude af form . Mon ikke det hjælper lidt, så jeg ikke ender med "mumitrold" eller "barbapapa" som min endelige kropsform.

Sikke en vækning

Det er dejligt at have fri på en tirsdag. At have fri på en tirsdag med børn, der sover længe (det sker jo ellers ikke særlig ofte her på matriklen).
-Og hvad sker der så?
Klokken halv syv vækkes jeg af messingblæsere der spiller til morgensang for sølvbrudepar rundt om hjørnet.
Grrrr!
Heldigvis daffede de hurtigt indenfor til rundstykker eller hvad der nu serveres til den slags.
Men hvem lå stadig vågen, da de en times tid senere takkede af med "Congratulations" på den overfriske måde.
Suk!
Så var det vist tid til at overgive mig og stå op.
Jeg foretrækker til enhver tid at vækkes af børn, der glade kræver morgenmad. Ingen vækkeur med trompetfanfare til mig, tak!

Hæklenålen er kommet frem igen

Nu hvor køkkenprojektet er ved vejs ende, er der pludselig lidt sofatid igen.
Jeg fik slugt en god bog, og så fik jeg fundet nogle rester af bomuld frem.


Det er dejligt at se, hvordan hækleriet kommer af sig selv.
Jeg arbejder uden opskrift. Kigger lidt på en gammel trøje, jeg hæklede til Frederikke for længe siden og måler lidt undervejs.Regner med at det bliver en trøje, eller en vest, hvis jeg bliver træt af projektet undervejs.
Men ellers er det bare stille og roligt afsted.

Jeg tror, at det bliver godt.



Nu er jeg i hvert fald blevet "hooked" igen.

Færdig (så godt som)

Køkkenprojektet er færdigt.
Eller så færdigt, at vi nu kan bruge det fuldt ud.



Selvfølgelig mangler der lidt fuge hist, en hylde pist og andre småting.
Men vi kan lave mad, bage, vaske op og ikke mindst bare være.
Pigerne har taget det til sig. Sidder på gulvet og leger. Står på skammelen og hjælper eller kigger på. Roder med plasticbøtter, finder selv deres kopper i skabet, når de er tørstige (Karoline mangler så lige at lære, at man ikke skal kommende rendende med en ren kop HVER gang, man skal have en slurk).
Det er for mig den bedste test, at køkkenet fungerer.
Det er dejligt at stå og lave mad, mens pigerne tegner ved spisebordet og vi se hinanden, snakke sammen og være sammen, selvom vi laver noget forskelligt.

Det giver et skønt lys, at der er kommet en havedør i nu. Som det måske kan ses, har pigerne også taget den til sig, der er i hvert fald kommet mange mange små fedt fingre på :-)

Jeg glæder mig til at åbne den og lige gå ud med en kop the og sætte mig på trappen mens ungerne leger udenfor. Ah....fryd.
(Måske skulle jeg skaffe mig en lille trappepude, så jeg ikke skal vente på, at trappen er blevet lun at sidde på... god idé!)

Påske fortsat

Jeg er absolut ikke den hurtigste knallert i skuffen, når det kommer til at få ryddet op og pakket væk.
Derfor var det heller ikke noget problem for mig at få foreviget de små søde påskehekse for lidt siden.
Her der de:


Jeg er glad for dem - næsten lige så glad som for de påskeæg F malede for 2 år siden

Der kom en pakke

Da jeg kom hjem d.23. lå der en pakke i postkassen.
Manden i huset havde fødselsdag d.22., så jeg troede først at det var til ham.
Men næh nej!
Den var sørme til mig!


Hurra for "Operation Påskeglad", der kunne forsøde en øv-dag med småstress og træthed.



Påskegaven kom fra hende her

Desværre yder mine grimme billeder slet ikke retfærdighed for gaven.
Jeg må prøve at få taget fotos i morgen i dagslys, så man bedre kan se de små fine påskehekse. Jeg har bare været travlt optaget af alt muligt andet end at få taget billeder og blogget. -Og så er det rart at andre kan sørge for, at vi har lidt fin og hyggelig påskepynt til at lyse op og sprede påskeglæde.
Tak!

Billeder fra et køkken

Her kommer lidt flere billeder af vores hærgede køkken.




Bare rolig, vi (læs: manden) er kommet længere siden billederne blev taget tidligere på ugen.

Til sidst et billede af Frederikke, der sidder og hygger midt i byggerodet (inden vi kom rigtigt igang).

En barndomsdrøm er opfyldt

Da jeg var barn i 70'erne var pengene ikke overvældende store.
Når der skulle købes nyt fodtøj blev det derfor praktisk fremfor alt.
Og når jeg så også var velsignet med brede fødder med slatne ankler satte det begrænsninger på mulighederne.
Der var fornuftige sko og støvler til hverdag og kinasko i sort velour til "fin" brug.

Men jeg skulle altid kigge på alle de fine sko og sandaler i guld og sølv.

Og nu er barndommens drøm om sølvsandaler vist opfyldt.
I Føtex af alle steder.
Måske er stilen ikke helt som min barndoms prinsessedrøm. På den anden side tror jeg, at disse vil passe fint til både kjoler og jeans:


Sommer kom an, jeg er klar!

Et lille skridt for menneskeheden

... men et stort skridt for Karoline.


Endelig!
Endelig fik hun taget mere end 2 sammenhængende skridt.

Jeg er glad! Og lettet over, at jeg ikke for evigt skal se hende kravle eller slæbe rundt på hendes lille buttede korpus.

Retro køkken

Billederne taler vist for sig selv. Der er retro-tapet, retro-orange, retro-gulv tilsat til afskallet puds, hvor der fliserne sad.
-Hvordan kan vi overhovedet skille os af med noget så smart og fancy?


Måske fordi køkkenet ikke indeholdt en eneste skuffe. Måske fordi alle vores køkkenting havde svært ved at være i køkkenet? Måske fordi det mentalt er svært at abstrahere fra det overvældende udtryk køkkenet havde, da ALT var samme blå farve som radiatoren?
Måske fordi vi ikke lige er til retro-orange. I øvrigt er opvækst i 70'er-orange-brunt hjem med spåpladesofa (umalet....!), storblomstret tapet og ryatæpper er ikke noget jeg vil videregive til mine børn :-)

Nu får de til gengæld mælk i kopper med støv i og udsigten til et nyt og lækkert køkken.

Snebilleder

Lige som alle andre har jeg også fået taget en masse billeder af sne.
Sådan en hvid tyk dyne pynter meget godt på det hele.
Pludselig kan man ikke se, at haven trænger til lidt mere end bare en enkelt kærlig hånd.

Ting bliver fremhævet og skjult på bedste vis.
Tænk hvis man kunne hive sådan et lag sne ned over sig selv på en mandag, hvor randene under øjnene er ekstra dybe og de grå hår lyser særligt op...

Virkeligheden er stadig mørke rande under øjnene og temmelig mange "sølvglimt" i håret, til gengæld er min dårlige samvittighed pyntet fint.
Se bare min gamle cykel:

Lige nu kan man ikke se, at den er rusten, beskidt og hærget at se på. Den har snart fulgt mig i et halvt liv. De sidste år dog ret passivt.
Sådan en havelåge uden gear er jo ret tung, så den er blevet erstattet af en nyere model med mange gear, så det ikke tager en halv formiddag at cykle på arbejde.

Men suk - min samvittighed. Man kan jo ikke lade så fin en cykel stå og forfalde. Jeg må hellere få den sat i stand. Altså når sneen er smeltet engang.

Det ender med noget godt

Det skal nok ende med at blive godt.

Endnu er stadiet hvor ALT er forfærdeligt og fyldt med støv ikke nået.

Sig goddag til det nye hul mellem køkken og spisestue:

Det ser da ikke så slemt ud, tænker du nu. Det kan da knap nok ses på billedet.

Næh nej, det ser heller ikke vildt ud (endnu).

Bagsiden er lidt værre:

Men stadig ikke SLEM. -Det kommer nok først når hullet bliver stort nok til at man kan gå igennem det :-) Så har vi støv i alle skuffer og skabe, i håret, i legetøjet, i munden...

Og jeg glæder mig.... til at det er færdigt