Blomstervest

I går fik jeg afsluttet Frederikkes blomstervest.
Pyha, der var rigtig mange ender at hæfte. Det var lykkedes mig at få hæklet cirka halvdelen af enderne med undervejs, men stoppenålen måtte frem til sidst.

"Heldigvis" er jeg så godt sat til af høfeber, at endehæftning var et godt alternativ til at gå lidt i haven når ungerne sov.

Jeg er meget tilfreds med den lille detalje med den hæklede knap. Min første knap!


Faktisk er jeg godt tilfreds med hele vesten. Jeg kan godt lide, at den er lillepigetøset i farverne og samtidig har et hippie-agtigt udtryk.


Det blive så spændende at se, om Frederikke gider bruge den - i morges skulle hun i hvert fald have "hønsetøj" på i stedet (det er en yndet leg at ønske "hønsetøj" og andet underligt, når der skal findes tøj frem om morgenen. Heldigvis har mor og far indtil nu ramt rigtigt med det helt almindelige pigetøj, vi kommer med).

Ny skala foreslås

Jeg foreslår en udvidelse af skalaen for birkepollen, så den eksisterende
<30:få
30-100: moderat
>100: mange

udvides med:
300-600: rigtig mange
>600: alt for mange

-Og så stemmer jeg i øvrigt for at udrydde alle birketræerne. Hvorfor ikke klassificere dem som en invasiv art og overvåge dem via satellit ligesom bjørneklo?
Udryddelsesmetode (Roundup, økse eller skovbrand) - du vælger selv!

Jeg er vist klar

På fredag bliver mine billeder udstillet.
Jeg har udvalgt de mindst ringe af min store bunke lærreder. Når jeg pludselig skal have dem hængt op et sted mellem en masse virkeligt gode malerier, så skal det ikke være alt for banal aftenskolekunst. Det skal være noget, jeg er glad for, og som jeg også godt vil vise frem.

Det er vist lykkedes.

Jeg bliver lidt blufærdig, når andre skal se mine klatmalerier. Det er helt i orden at mine medkursister kigger med, de er jo tilstede og følger processen ligesom jeg følger med i deres billeder, men andre...? Jeg kan godt lide at kigge på mine egne ting, men synes samtidig at det kan virke lidt mærkeligt at hænge dem op på væggene.
Måske fordi jeg ikke vil pådutte nogen at skulle se hvad jeg har lavet...?

Nå, inden jeg bliver alt for lommefilosofisk må jeg blot konstatere, at jeg glemte at få taget et foto af de udvalgte malerier. Men det må jeg prøve at gøre på lørdag, når hele maleholdet holder maleworkshop samme sted som den store udstilling.

Jeg glæder mig!

Påskepynt

Bare lige et hurtigt kig på vores påskepynt. Billedet er fra sidste år, da Frederikke og jeg klatmalede nogle plastæg fra Panduro og glimmerlim.

Jeg synes, at de blev ret flotte i betragtning af, at tøsen ikke engang var fyldt 2 dengang.

Stor var glæden hos os begge, da vi fandt dem frem for et par uger siden.

Vi har lige kigget på billeder fra dengang og snakket om, at hun sidder og maler med sut i munden, for ellers puttede hun pensel eller maler-fingre i munden, hihi. Utroligt hvad der sker på et enkelt år.