tirsdag den 20. april 2010

Sikke en vækning

Det er dejligt at have fri på en tirsdag. At have fri på en tirsdag med børn, der sover længe (det sker jo ellers ikke særlig ofte her på matriklen).
-Og hvad sker der så?
Klokken halv syv vækkes jeg af messingblæsere der spiller til morgensang for sølvbrudepar rundt om hjørnet.
Grrrr!
Heldigvis daffede de hurtigt indenfor til rundstykker eller hvad der nu serveres til den slags.
Men hvem lå stadig vågen, da de en times tid senere takkede af med "Congratulations" på den overfriske måde.
Suk!
Så var det vist tid til at overgive mig og stå op.
Jeg foretrækker til enhver tid at vækkes af børn, der glade kræver morgenmad. Ingen vækkeur med trompetfanfare til mig, tak!

1 kommentar:

Etkideneb sagde ...

Kigger indimellem med her ved dig så ville lige sige hej, og fortælle jeg har tagget dig til en blog award hvis du har lyst :-)

Kig ind på min blog hvis du skulle have lyst.

God sommer, Benedikte