Retro køkken

Billederne taler vist for sig selv. Der er retro-tapet, retro-orange, retro-gulv tilsat til afskallet puds, hvor der fliserne sad.
-Hvordan kan vi overhovedet skille os af med noget så smart og fancy?


Måske fordi køkkenet ikke indeholdt en eneste skuffe. Måske fordi alle vores køkkenting havde svært ved at være i køkkenet? Måske fordi det mentalt er svært at abstrahere fra det overvældende udtryk køkkenet havde, da ALT var samme blå farve som radiatoren?
Måske fordi vi ikke lige er til retro-orange. I øvrigt er opvækst i 70'er-orange-brunt hjem med spåpladesofa (umalet....!), storblomstret tapet og ryatæpper er ikke noget jeg vil videregive til mine børn :-)

Nu får de til gengæld mælk i kopper med støv i og udsigten til et nyt og lækkert køkken.

Snebilleder

Lige som alle andre har jeg også fået taget en masse billeder af sne.
Sådan en hvid tyk dyne pynter meget godt på det hele.
Pludselig kan man ikke se, at haven trænger til lidt mere end bare en enkelt kærlig hånd.

Ting bliver fremhævet og skjult på bedste vis.
Tænk hvis man kunne hive sådan et lag sne ned over sig selv på en mandag, hvor randene under øjnene er ekstra dybe og de grå hår lyser særligt op...

Virkeligheden er stadig mørke rande under øjnene og temmelig mange "sølvglimt" i håret, til gengæld er min dårlige samvittighed pyntet fint.
Se bare min gamle cykel:

Lige nu kan man ikke se, at den er rusten, beskidt og hærget at se på. Den har snart fulgt mig i et halvt liv. De sidste år dog ret passivt.
Sådan en havelåge uden gear er jo ret tung, så den er blevet erstattet af en nyere model med mange gear, så det ikke tager en halv formiddag at cykle på arbejde.

Men suk - min samvittighed. Man kan jo ikke lade så fin en cykel stå og forfalde. Jeg må hellere få den sat i stand. Altså når sneen er smeltet engang.

Det ender med noget godt

Det skal nok ende med at blive godt.

Endnu er stadiet hvor ALT er forfærdeligt og fyldt med støv ikke nået.

Sig goddag til det nye hul mellem køkken og spisestue:

Det ser da ikke så slemt ud, tænker du nu. Det kan da knap nok ses på billedet.

Næh nej, det ser heller ikke vildt ud (endnu).

Bagsiden er lidt værre:

Men stadig ikke SLEM. -Det kommer nok først når hullet bliver stort nok til at man kan gå igennem det :-) Så har vi støv i alle skuffer og skabe, i håret, i legetøjet, i munden...

Og jeg glæder mig.... til at det er færdigt

Et lille glimt

af huset....

.... legehuset, der så rigtig slemt ud før manden kom forbi med en spand svenskrød træbeskyttelse. Og blev grebet og liiiiige gav bordet en omgang ogsa

Længe siden sidst

Åh suk! Hvor er det længe side sidst.

Der er sket SÅ meget:

• Nyt hus (som i gammelt hus, der skulle have en masse istandsættelse)
• Orlov slut (og deraf følgende genstart på job)
• Vuggestuestart for Karoline-bøllen

Alt sammen stort set samtidig. Pyha!

-Men heldigvis er der gode mennesker, der hjalp os. En stor tak til jer, der hjalp med at male, sætter lister op, passe børn og endelig flytte alt vores habengut. Et gratis råd til fri afbenyttelse: flyt ikke i slutningen af juli, hvor ALLE i hele verden holder ferie. Derfor var der kun 2 voksne og et par ivrige børn, der hjalp med at flytte det hele - i regnvejr for at det ikke skal være løgn.

Disse seje mennesker ville ovenikøbet ikke gå, før vores senge var samlet. Tusind tak!

Der skal nok komme lidt billeder og så'en på et tidspunkt.

Og så må jeg lige gøre lidt reklame: Hvis du har kolde tæer i de tidlige efterårsmorgner, så kan du varme dig med et par dejlige give-away-sokker, hvis du er så heldig at vinde hos Frau Putz.

Sådan vil jeg se ud, når jeg bliver gammel

Se lige disse og læg især mærke til hende til højre.

Det er sgu da festligt. -Og en måde at få brugt lidt garnrester på :-)

Sådan vil jeg også se ud, når jeg bliver gammel, måske farver jeg håret blåt eller lyselilla, men ellers er det jo lige til at kopiere .
Så skal jeg drikke portvin, spise småkager og knibe unge mandlige tjenere i kinderne (el.noget)...

Eller også skal jeg vælge Barbera Cartland-modellen med væg-til-væg lyserødt og overdrevet meget mascara på kinderne...

Hm... svært valg, der heldigvis ikke skal træffes de næste 30-35 år

Den første mand

I dag har Frederikke tegnet sin første mand, hvor man kan se hvad det ligner uden at være hendes mor.
Vi sad og tegnede og fik sammen kreeret en høne og en hane.
Så forklarede jeg hende, hvordan hun kunne tegne en mand og vupti, der var han med små skæve ben og et melankolsk udtryk i ansigtet.







(Jeg ved godt at det ikke er stor kunst, og at der hele verden over er 3-årige, der tegner deres første tændstikmand, men det MIN 3-årige, der tegnede sin første mand til MIG)