Længe siden sidst

Åh suk! Hvor er det længe side sidst.

Der er sket SÅ meget:

• Nyt hus (som i gammelt hus, der skulle have en masse istandsættelse)
• Orlov slut (og deraf følgende genstart på job)
• Vuggestuestart for Karoline-bøllen

Alt sammen stort set samtidig. Pyha!

-Men heldigvis er der gode mennesker, der hjalp os. En stor tak til jer, der hjalp med at male, sætter lister op, passe børn og endelig flytte alt vores habengut. Et gratis råd til fri afbenyttelse: flyt ikke i slutningen af juli, hvor ALLE i hele verden holder ferie. Derfor var der kun 2 voksne og et par ivrige børn, der hjalp med at flytte det hele - i regnvejr for at det ikke skal være løgn.

Disse seje mennesker ville ovenikøbet ikke gå, før vores senge var samlet. Tusind tak!

Der skal nok komme lidt billeder og så'en på et tidspunkt.

Og så må jeg lige gøre lidt reklame: Hvis du har kolde tæer i de tidlige efterårsmorgner, så kan du varme dig med et par dejlige give-away-sokker, hvis du er så heldig at vinde hos Frau Putz.

Den første mand

I dag har Frederikke tegnet sin første mand, hvor man kan se hvad det ligner uden at være hendes mor.
Vi sad og tegnede og fik sammen kreeret en høne og en hane.
Så forklarede jeg hende, hvordan hun kunne tegne en mand og vupti, der var han med små skæve ben og et melankolsk udtryk i ansigtet.







(Jeg ved godt at det ikke er stor kunst, og at der hele verden over er 3-årige, der tegner deres første tændstikmand, men det MIN 3-årige, der tegnede sin første mand til MIG)

Påskepynt

Bare lige et hurtigt kig på vores påskepynt. Billedet er fra sidste år, da Frederikke og jeg klatmalede nogle plastæg fra Panduro og glimmerlim.

Jeg synes, at de blev ret flotte i betragtning af, at tøsen ikke engang var fyldt 2 dengang.

Stor var glæden hos os begge, da vi fandt dem frem for et par uger siden.

Vi har lige kigget på billeder fra dengang og snakket om, at hun sidder og maler med sut i munden, for ellers puttede hun pensel eller maler-fingre i munden, hihi. Utroligt hvad der sker på et enkelt år.

Halvvejs med blomster

Så er det tid til at blogge lidt om hæklerier.

Jeg er ca halvvejs med blomsterne til en vest.
Jeg var ved at øve mig på nogle hjemmekomponerede blomster, da Frederikke sagde, at hun også ville have sådan nogen "når hun blev en stor dame".
Hvem kan sige nej til det? Så nu bliver det til en lille vest, når der er blomster nok.

Frederikke følger meget nysgerrigt med i projektets fremdrift. Det går jo ikke så hurtigt, men et par stykker om dagen bliver det da til. -Men hun mener jo, at den er færdig i morgen, og hvis jeg er for langsom kan far da bare strikke den færdig, for han er hurtig!
Da jeg var ved at lave mere te i dag, sad tøsen pludselig og var ved at hækle en af blomsterne færdig for mig. Dyb koncentration. Det kunne jeg ikke stå for, selvom det plejer at være strengt forbudt at lege med mors garn.

Første havedag

Jeg er kronisk træt for tiden, Karolinemusen suger bogstaveligt talt en masse energi ud af mig, og så gør de første pollen resten. Resultat: splattet mor, der overlever på kaffe, stærk te og chokolade.
Haven er (igen) ved at gro til, og jeg har bare ikke kunnet tage mig sammen til noget som helst. Dovenskab og træthed er en rigtig skidt kombination for at få gjort noget ved det.
Men i dag skinnede solen over Valby, og så blev der taget hul på første havedag i vores lille dukkehus.
Jeg fik stukket kanterne af og luget lidt i bedet langs huset, og så aflivede manden i huset vores grimme kristtorn og fik fejet lidt.
Frederikke skulle lige vise, at hun kunne kravle op på sin lyserøde spand og selv kravle op på gyngen.... det gik ikke så godt. Så mor måtte finde sin indre spejder frem og flytte et par knob, så hun nu selv kan kravle op på gyngen.
Til slut årets første gode kop kaffe på bænken i solen.

Tak til venlige mennesker...

.... og absolut ikke til DSB!
Stod i går på Valby Station, hvor skilt på elevator frejdigt forkyndte:
"Ude af drift, hav tålmodighed"

Tålmodighed??????????
Tja bum bum... jeg skal om ca.10 minutter være hos læge og have mindstemus vaccineret...

Tålmodighed?????????
Hvad var mulighederne? Køre til næste station og tage nyt tog tilbage til Valby og håbe, at elevator på anden perron virkede? Lade barnevogn stå på perron og bære barn op ad trappen og hen til lægen?

Heldigvis nåede jeg ikke så langt i mine overvejelser fordi venlige mennesker begyndte at hjælpe med at bære alle de mange klap- og barnevogne op ad trapperne.
En stor tak til lille spinkel kvinde, der hjalp mig med at bære min tossetunge Odder-vogn hele vejen op. Tak!